Fysisk aktivitet efter fedmekirurgi*

Vælg emne:

• Før operationen
• De første få dage på klinikken
• De første uger hjemme
• Langsigtede fordele ved motion

Vægttabskirurgi er en kirurgisk procedure beregnet til at hjælpe en person med at tabe overskydende kropsvægt. Ideen med indgrebet er først og fremmest fysisk at reducere kalorieindtaget ved at ændre strukturen af mavetarmkanalen ved at udføre gastrisk bypass eller gastrisk sleeve operation. Der er ingen tvivl om, hvor vigtig den kirurgiske del af indgrebet er. Men patientens engagement er lige så vigtigt med hensyn til at skifte til en fysisk aktiv livsstil sammen med sunde spisevaner, som er altafgørende for succes på langt sigt og for bedre helbred efter operationen.

Før operationen

Det bedste, en kandidat til fedmekirurgi kan gøre er at begynde på et motionsprogram (f.eks. begynde at gå) før operationen. Dette trin vil hjælpe dig med at tabe dig, forbedre dit hjertes kondition og derfor minimere risikoen for operative komplikationer. Det bidrager også til at udvikle en rutine, du kan genoptage efter du er kommet dig.

Det er dog meget vigtigt at styre aktivitetsniveauet og ikke udtømme kroppens ressourcer. Glem ikke det kommende indgreb. Motion før operationen hjælper dig til at være forberedt på at undergå fedmekirurgi, måde fysisk og mentalt.

De første få dage efter operationen på klinikken

Det afhænger af operationen, hvor hurtigt man kommer sig efter fedmekirurgi. Den kan foretages ved hjælp af et laparoskop, hvilket er en minimalt invasiv fremgangsmåde, eller som en åben operation med skalpel og åbning af bughulen. Efter det laparoskopiske indgreb vil du føle mindre smerte og du vil være i stand til at vende hurtigere tilbage til dine daglige aktiviteter. Det vil tage længere at komme sig efter en åben operation, så det er endnu vigtigere at begynde rehabilitering tidligt. Indgrebets type er også afgørende for mængden af fysisk aktivitet efter proceduren, der varierer fra et par dage for en laparoskopisk procedure til et par uger efter en åben operation.

Din fysiske aktivitet under opholdet på hospitalet efter indgrebet skal gøres meget forsigtigt. Den første dag efter operationen, opfordres du til at lave åndedrætsøvelser, til at skifte stilling i sengen, til at sidde op, eller endda til forsigtigt at rejse dig og gå lidt rundt. I begyndelsen vil du måske ikke føle dig oplagt til at bevæge dig, men det er meget vigtigt at gøre, hvad du kan, og gøre så meget som muligt, til du kan gå omkring, efterhånden som du kommer til kræfter. Sådanne aktiviteter bidrager til at fremme blodomløbet eller forhindre, at der dannes blodpropper. Motion forkorter også den tid det tager, før patienter får det bedre efter fedmekirurgi, og reducerer risikoen for andre komplikationer efter indgrebet. Dog kan det, hvis man ikke er forsigtig nok, føre til, at stingene brister, eller til brok og blødning. Den tid, du tilbringer på klinikken er altafgørende, hvad angår bedring efter indgrebet, så det er meget vigtigt at være forsigtig med at fremme og styre din øgede fysiske aktivitet.

De første uger hjemme

I de første uger efter operationen vil du tabe dig hurtigt på grund af det reducerede kalorieindtag, da du spiser mindre. Af denne grund vil kroppen naturligt søge energi fra musklerne. Dette betyder, at du med vægttab også vil miste muskelmasse, hvilket fører til nedsat funktion af organer og svækkede kropsfunktioner. Fysisk aktivitet øger din muskelmasse, så din krop langsomt vil skifte fra at bruge af muskeldepoterne og begynde at bruge af fedtdepoterne i stedet for. Derfor er motion nødvendigt for at bevare den magre muskelmasse og reducere fedtmassen, også efter at operationen er allerede overstået.

Efter hjemkomst fra hospitalet, skal du begynde langsomt og gradvist øge din fysiske aktivitet. Gå omkring i huset, gør lidt rent, og vi opfordrer dig også til at tage trappen. Gåture er en af de bedste former for motion for overvægtige mennesker, da det belaster leddene minimalt, så risikoen for ledsmerter og –skader er minimale. Du kan begynde med at gå 10 minutter om dagen, hvile, når det er nødvendigt, og gradvist øge den tid og afstand, du går. Det kan også virke motiverende at holde øje med dine fremskridt ved hjælp af en skridttæller eller en app på din smartphone. Så de første par uger bør du fokusere på at komme i gang med dine normale daglige aktiviteter igen.

Fra to til fire uger efter proceduren, kan du, hvis din læge siger, det er i orden, begynde eller fortsætte dit motionsprogram. Desuden skal du begynde gradvist, vælge fysiske aktiviteter, som du nyder, da du vil være mere tilbøjelig til at holde dig til dem. Dette omfatte gåture, svømning, dans, cykling, yoga, osv. Svømning er godt for folk, der har problemer med leddene. Du kan begynde at svømme, når alle sår er fuldstændig helet, som regel efter 2-3 uger.

For at sænke risikoen for udvikling af brok, bør man undgå al anstrengende aktivitet i tre til seks uger efter operationen. Dette omfatter løftning af ting over 10 kg, træk eller skub bevægelser såsom støvsugning eller rengøring, hvor man skal løfte armene. Desuden bør du undgå enhver kontaktsport på dette tidspunkt. Afslutningsvis bør vedligeholdelse af den nåede vægt opnås ved at holde sig til den ændrede livsstil.

Hvor hurtigt man øger eller genoptager fysisk og social aktivitet er individuelt. Som regel vil du, efter en gastrisk bypass operation eller gastrisk sleeve kirurgi ikke være i stand til at gå på arbejde i et stykke tid, afhængigt af typen af arbejde. Generelt er det to uger for et kontorjob og op til 4-6 uger for en mere fysisk krævende arbejdsplads. Hvis du ikke tager medicin, der påvirker din kørsel, skulle du kunne køre to uger efter operationen.

Det er vigtigt at bemærke, at du kan genoptage seksuelle aktiviteter, når du føler dig fysisk og følelsesmæssigt stabil. For unge forældre er det vigtigt at huske, at det kan være en mere anstrengende aktivitet at løfte og lege med børnene, end de regner med. Det kan have nogle negative virkninger, hvis man ikke er forsigtig med det i de første uger efter operationen. Selv om fysisk aktivitet individuelt afgør social integration, bør det befordres, da det bidrager til at vænne sig til ændringerne efter proceduren.

Langsigtede fordele ved motion

Motion er en af de vigtigste komponenter af en persons samlede velvære. Fysisk aktivitet bidrager til at vedligeholde og udvikle muskelstyrke og tone, udholdenhed, det fremmer ledstabilitet og forbedrer knoglestyrken. Desuden sænker motion arterietrykket og den reducerer risikoen for at få hjertesygdomme og diabetes. Risikoen for visse typer kræft reduceres også. Mange somatoforme forstyrrelser, depression og nedsat kognitiv funktion kan alle forbedres med øget fysisk aktivitet. Der er også rapporter, der siger at folk oplever mental bedring, bedre humør, højere selvtillid og velvære, og reduceret stress ved hjælp af det. For at opsummere er motion ikke kun nødvendig for at kunne vedligeholde din reducerede vægt, men det er lige så vigtigt for generel sundhed og velvære.