Gastric bypass er det oftest udførte vægttabsindgreb i verden. Overvægt er karakteriseret ved en tilstand af hyperinsulinisme, hyperandrogenisme, dyslipidæmi, forhøjet blodtryk og polycystisk ovariesyndrom, som kan give amenorré og stirilitet.
Vægttab kan forandre frugtbarheden. Kvinder som lider af sygelig fedme er ofte stirile. Selv hvis overvægtige kvinder kan blive gravide, anses det for at være risikabelt på grund af komplikationer relateret til overvægt, så som makrosomi, præeklampsi, spontan abort, svangerskabsdiabetes, forhøjet blodtryk forårsaget af graviditet, for tidlig indgåelse af fødslen, kejsersnit, fosterskader, vægtforøgelse som følge af barsel, ungdommelig overvægt og andre relaterede risici.
Gastric bypass er et fedmekirurgisk indgreb som gør mavesækken mindre og lader maden passere forbi dele af fordøjelsessystemet hvilket reducerer mægnden af kalorier som optages og begrænser mængden af kallorier som kan indtages. Dette betyder at patienten spiser mindre fordi han/hun hurtigere føler sig mæt, og en del af maden bliver ikke fuldstændig fordøjet. Fedmeoperation hjælper til at bekæmpe overvægt.
Omkring halvdelen af alle patienter som får foretaget en gastric bypass operation er kønsmodne kvinder. Gastric bypass er den sikreste og mest effektive metode for overvægtige kvinder i en fødedygtig alder, med henblik på graviditet efter operationen.
Et stort antal fødedygtige kvinder kan få foretaget fedmeoperation, hvilket kan forandre frugtbarheden efter vægttab. Graviditet efter et fedmekirurgisk indgreb er ikke blot sikkert for moderen og barnet, men kan sågar være mindre risikabelt og kan beskytte overvægtige kvinder og deres børn imod fedmerelaterede problemer og komplikationer under og efter graviditeten. Spædbørn født af kvinder som har fået foretaget gastric bypass, har lige så stor sandsynlighed for at være fuldstændig raske, som spædbørn født af andre kvinder. Patienter som forstår hvordan vægttabskirurgi fungerer kan være med til at forebygge ernæringsrelaterede komplikationer og forbedre både moderens og fostrets helbred i denne obstetriske højrisikogruppe, og det er essentielt for et successfuldt kirurgisk indgreb.
Komplikationer i forbindelse med gastric bypass kan blandt andre være hyperemesi, blødning fra mavetarmkanal eller sår, anastomose lækage, maveperforering, ernæringsproblemer, striktur af anastomose, brok, infektion, hjerteanfald med videre.
Dette indgreb indvolverer visse ændringer i fordøjelsesprocessen og fysiologien og er kilde til ernærngs- og stofskifterelaterede komplikationer. Folk som har fået foretaget en gastric bypass operation har ofte problemer med at få nok folinsyre, thiamin, calcium, zink, vitamin A, D, B12 og jern.
For mødre som har fået foretaget en gastric bypass operation kan fejlernæring være et alvorligt problem i forhold til barnets vækst i livmoderen. En gastric bypass operation kan i sidste ende føre til fødselskomplikationer så som for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, medfødt mental retardering, rakitis, moderlig osteomalaci og neuralrørsdefekter.
Anæmi kan forekomme som følge af mangel på jern, folinsyre eller sågar vitamin B12. Neurologiske lidelser så som perifær neuropati og Gayet-Wernicke encephalopati som følge af mangel på thiamin kan sågar forekomme.
Visse komplikationer så som demineralisering af knogler grundet mangel på D vitamin og calcium, hårtab forårsaget af mangel på zink eller dagblindhed grundet mangel på A vitamin.
Efter gastric kirurgi anbefales kvinder almindeligvis at vente 12-18 måneder med at blive gravide, for at lade deres vægt stabilisere. Denne ventetid hjælper til at undgå de fleste mulige ernæringsrelaterede komplikationer for den gravide kvinde og hendes barn.
Præoperativ vurdering og udvælgelse bør foretages af et multidiciplinært hold for at opnå et optimalt resultat efter operationen. Kvindens ernæringstilstand efter det gastriske bypass indgreb og under graviditeten bør observeres nøje. Forandringer af vægten under og efter graviditeten bør følges med henblik på at optimere vægttab og forsikre fostrets sundhed. Prænatal pleje udføres bedst gennem et tæt samarbejde mellem fødselslægen og kirurgen.